Frands Grønbæk Lassen

”Det er nok bare en streng”.

Hvor har vi hørt det mange gange, når Frands mødte ind til en vagt og fik at vide, at en ileus-patient var sat på operationsprogrammet. Sagt med hans vanlige skælmske smil udstrålede bemærkningen, at han ikke lod sig slå ud af udsigten til en timelang adhærenceløsning. Altid havde han en ukuelig positiv tilgang til arbejdet, og omgangen med patienterne og kollegerne, uanset om det var på stuegang, i ambulatoriet eller på operationsgangen. Frands var altid oprigtig og ærlig og havde altid et glimt i øjet. Der var en tryghed og ro omkring Frands håndtering af patienterne, som vi er mange, der har lært af gennem årene.

Efter en bred kirurgisk uddannelse kom Frands til kirurgisk afdeling i Køge i 2007, hvor han blev indtil sin pensionering i marts i år.

De sidste år var Frands tilknyttet akut-sektionen. Selvom han måske ikke var arketypen på en akut-kirurg, satte Frands et kæmpe aftryk med sin kliniske erfaring og sin evne til ro og eftertanke i patientbehandling. Mange patienter har i årenes løb undgået unødvendige indgreb pga. Frands´ kliniske tæft.

Hans kliniske og kirurgiske færdigheder var understøttet af en meget stor personlighed, som ikke er mange forundt. Han var den, som kunne vende en negativ tale til en værdig tale ved ganske få velvalgte ord - uanset om det drejede sig om patienter eller kollegaer. Aldrig nedsættende men med omtanke og kærlighed. Med hans store hjerte, hans varme og stille humor var det ham, de yngre læger håbede på at få som vejleder. Der bredte sig en ro på operationsstuen, når Frands var til stede. En ro som kunne fjerne frygten fra selv den mest usikre og nervøse patient og unge kirurg kollega.

Frands har sat et stort aftryk på vores afdeling som vi i al fremtid bør have den største og dybeste respekt for. Lægegerningen fyldte lige til det sidste meget hos Frands. Kort tid inden sin død skrev han: ”Jeg savner at operere –men jeg gør det om natten, når jeg drømmer”

Nu har du alt for tidligt klippet den sidste ”streng”, men du er stadig i vores tanker, og dit præg på os og vores afdeling vil vi værne om.

Vores tanker går til familien.

Æret være Frands minde.