Skip to main content

Flere ledelseskompetencer hos HU-lægerne i almen medicin, tak

Det er for tilfældigt, hvor meget man bliver inddraget i ledelse under sin hoveduddannelse, siger uddannelseslæge i almen medicin, Mikkel Sjøgaard-Frich. FYAM vil derfor have, at ledelseskompetencer flytter tidligere frem i uddannelsen, og det er også den vej det går, når målbeskrivelsen skal revideres.

Mikkel Sjøgaard-Frich drømmer om sin egen almene praksis og savner viden om at etablere og drive en selvstændig virksomhed. Foto: Claus Boesen

Af Jesper Pedersen, jp@dadl.dk

29. apr. 2024
7 min.

Det er mindre end halvdelen af hoveduddannelses ( HU)-lægerne i almen medicin, som føler, at de helt eller delvist får de ledelseskompetencer, de har behov for undervejs i deres HU. 46% for at være helt præcis. Ser man alene på dem, der er i fase 3 – altså den fase, hvor ledelseskompetencer faktisk er en del af målbeskrivelsen – er det ikke stort bedre: Her sniger det sig således kun op på 53%.

»I den ideelle verden burde det tal være tæt på 100%«, siger Thomas Benfeldt Purup, der er formand for Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM).

Det er FYAM, som har lavet undersøgelsen, hvor 663 uddannelseslæger i almen medicin har svaret. Overordnet set er de meget tilfredse med deres HU. Men de manglende ledelseskompetencer, sammenholdt med, at 79% af dem, som bliver speciallæger inden for det næste år, forventer at eje egen klinik inden for fem år, betyder, at der ifølge FYAM bør skrues op for ledelseskompetencerne. 

»Det, vi problematiserer, er, at man som HU-læge i almen medicin først møder de her ledelseskompetencer, når man er i det sidste år af sin uddannelse. Det er ærgerligt, når man som led i sin ansættelse som uddannelseslæge kommer rundt til en masse klinikker og afdelinger og møder forskellige former for ledelse, men går glip af en masse læring, fordi man ikke har de optimale forudsætninger for at reflektere over det«, siger Thomas Benfeldt Purup.

»Så det, vi arbejder på, er, at der kommer nogle formaliserede kompetencer inden for ledelse, som man skal opnå både i fase 1, fase 2 og fase 3. Vi vil have et forløb, hvor ledelse bliver modnet meget tidligere«.

Lidt tilfældigt, hvornår man bliver inddraget

En af dem, det handler om, er Mikkel Sjøgaard-Frich. Han er i øjeblikket i fase 2 af sin HU hos Amagercentrets Læger. Her er der i det små åbnet op for, at det er muligt at kigge med ind i ledelse og drift, men det falder sjældent naturligt i en travl hverdag med fokus på det kliniske.

Men netop fordi der ikke er skrevet noget formelt i målbeskrivelsen om ledelse i den fase, han befinder sig i, oplever han, når han taler med kolleger andre steder, at det afhænger meget af, hvilken praksis man havner i.

»Det er min oplevelse, at det er lidt tilfældigt, hvor meget og hvornår man bliver inkluderet i ledelsen af praksis, som f.eks. budget og regnskab. Så kommer det nemt til at handle om, hvorvidt man selv viser en særinteresse for det, og hvor meget den enkelte læge har lyst til at lægge frem«, siger Mikkel Sjøgaard-Frich.

»Når der ikke står noget i målbeskrivelsen, så er det bare ikke i fokus. Den daglige supervision handler naturligt nok om den kliniske vejledning og konkrete patienter, så her er det sjældent oplagt at tage op. Her ville det gøre en forskel, hvis der f.eks. var en aftale om, at man en gang om ugen talte ledelse ved sin supervision«.

Stod det til Mikkel Sjøgaard-Frich, blev man som uddannelseslæge langt tidligere i sin uddannelse inddraget i de mest konkrete opgaver. Driftsopgaver, hvor man inkluderes i f.eks. udarbejdelse af budgetter og regnskaber. Det ville frigøre tid til i uddannelsens sidste del at fokusere på det sværere: personaleledelse og at skabe god trivsel i praksis.

Skubber en pukkel foran sig

Den 36-årige uddannelseslæge drømmer om sin egen almene praksis. Om det er solopraksis eller i kompagniskab, nystartet eller overtagelse, har han ikke lagt sig fast på. Det afhænger af, hvad der byder sig, når han i efteråret 2025 er færdig som speciallæge i almen medicin. Uanset det konkrete udfald betyder det, at han skal lede noget. Og lede nogle.

»Jeg tænker jo, at mange af os har en idé om, at vi skal ud og være selvstændigt erhvervsdrivende, men hele det her med at have ansvar for en virksomhed og ansvar for personale er en meget udefineret opgave for os. Så den del, der hedder selvstændig virksomhed, og alt det, der ligger ud over at være klinisk leder, har jeg virkelig savnet i ledelsesdelen. Altså at blive klogere på, hvad det er for nogle trin, juridisk og økonomisk, der skal til i forhold til køb og drift«, siger Mikkel Sjøgaard-Frich.

»Hvis vi ikke i tilstrækkeligt høj grad stifter bekendtskab med de opgaver undervejs i vores uddannelse, så er det jo bare en pukkel, vi skubber foran os – og som jeg så skal til at sætte mig ind i samtidig med, at jeg skal starte som selvstændig i praksis. Og her forestiller jeg mig egentlig, at der i forvejen er rigeligt at se til«.

Ledelse handler om godt arbejdsmiljø

At HU-lægerne i almen medicin savner ledelseskompetencer er ikke just nyt for FYAM. Allerede sidste år stod de yngre almenmedicinere bag kampagnen »Speciallæge i Ledelse«, som netop havde til formål at sætte fokus på, at fremtidens praktiserende læger får styrket deres kompetencer udi ledelse.

FYAM er allerede kommet igennem med indførelsen af et kursus, der introducerer ledelse i almen praksis det første år under HU. Det er blevet afholdt i Videreuddannelsesregion Øst – ifølge Thomas Benfeldt Purup til overvældende positiv feedback. Meget snart bliver det også implementeret i de to øvrige videreuddannelsesregioner.

Det er i høj grad den hverdagspraktiske ledelse, ­uddannelseslægerne savner, siger Thomas Benfeldt Purup, formand for FYAM. Foto: Jesper Balleby

Ledelse er mange ting. Så hvad er det for en slags ledelseskompetence, de yngre læger efterspørger? Ikke store, forkromede ledelsesteorier, fastslår Thomas Benfeldt Purup.

»Det er i høj grad den hverdagspraktiske ledelse, uddannelseslægerne savner. Her kan det være hvad som helst: Hvordan starter man i det hele taget en praksis op? Hvordan laver man et jobopslag til en sygeplejerske? Hvilke udgifter er det forbundet med? Hvordan laver man retningslinjer for kroniske sygdomme? Og så rigtig meget omkring, hvordan man skaber en god arbejdsplads med et motiverende miljø, der kan fastholde personalet«, siger Thomas Benfeldt Purup.

»Generelt møder vi højt niveau fra tutorlægerne, fordi der har været rigtig meget fokus på ledelse i almen praksis de senere år. Klinikkerne vokser jo også i størrelse med mere personale, så der kommer helt automatisk et krav til, at ledelse bliver taget mere seriøst. Vi vil så gerne have skubbet den formaliserede del længere frem i uddannelsen«.

Hvilke konsekvenser ser du for dig, hvis ledelseskompetencerne ikke styrkes inden for almen medicin?

»Ledelse handler i høj grad om arbejdsmiljøet. Hvis vi ikke får skabt klinikker, hvor det er til at holde ud at arbejde i 20, 30, 40 år, så risikerer vi ineffektivitet, dårligere behandling til patienterne, som i sidste instans risikerer at miste deres læge. Vi kan også se, at der er en tendens til, at de, som føler, at de bliver klædt godt på i forhold til ledelse, også er dem, der har en større tendens til at ville eje egen praksis få år efter hoveduddannelsen. Det er jo en kæmpe fordel med den lægemangel, vi har lige nu. Så det giver rigtigt god mening at skrue op for de her kompetencer«.

Uddannelse skal inspirere til at ville ledelse

Og der er et øget fokus på ledelseskompetencer tidligere i uddannelsen undervejs. Netop nu sidder en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og arbejder på sit bud til en mindre justering af målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin. Et arbejde, der først og fremmest handler om at nedbringe den tid, der bruges på sygehuse fra to et halvt til to år – for i stedet at lægge et ekstra halvt år i praksis i starten af uddannelsen.

»Og her er det oplagt at bruge det ekstra halve år i praksis på at fylde noget mere ledelse på i starten af uddannelsen. Nogle ting, som f.eks. kvalitetssikring og at lave en instruks for, hvordan man uddelegerer til andet personale, kan man med fordel begynde at træne tidligere i uddannelsen og så bygge ovenpå sidenhen«, siger Søren Prins, der er praktiserende læge hos Midtbylægerne i Silkeborg og formand for DSAM’s videreuddannelsesudvalg og den arbejdsgruppe, som arbejder på justeringen af målbeskrivelsen.

»Man skal også huske på, at man er jo ikke færdig med at lære, fordi man er blevet speciallæge, og det med ledelse er noget, vi alle sammen kommer til løbende at efteruddanne os i. Så det, vi kan og skal gøre med hoveduddannelsen, handler i lige så høj grad om at inspirere. Ledelse er måske ikke lige det første, man tænker på, når man starter på medicinstudiet, så vi har fokus på at inspirere de unge læger til at gå ind i det lidt tidligere, så de også føler sig mere klar og motiveret til at starte egen praksis, når de er færdige«.

Faktaboks

Fakta: Så tilfredse er HU-lægerne med deres uddannelse

Faktaboks

Speciallæge i ledelse