»Man kommer altid klogere hjem«

Hvordan skal den lægelige videreuddannelse se ud for fremtidens speciallæger? Skal Yngre Læger have nyt navn, så alle medlemmer bedre kan relatere det til? Og hvilke krav skal der stilles til OK24? Mere fokus på vagtbelastning og fleksibilitet for eksempel?

Det er bare nogle af de emner, som Yngre Lægers repræsentantskab har haft indflydelse på i år. Tidligere har det været, om der skulle indføres kønsneutrale titler i Yngre Lægers vedtægter eller anonymitet som læge.

Hvis emner af den slags vækker gejst, harme, nysgerrighed eller holdninger i dig, så er det nu, du som yngre læge har chancen for at blande dig. Det er igen blevet tid til at vælge nyt repræsentantskab i Yngre Læger. Frem til 7. september kan du melde dig som kandidat.

Præcis som Lillian Wedel Svendsen og Tue Kruse Rasmussen har gjort. To yngre læger, der har valgt at genopstille til repræsentantskabet, fordi det har overrasket dem, hvor interessant det er. Hvor meget indflydelse de har. Og hvor hyggeligt det er.

»Det er sjovt og spændende arbejde at være med i. Både når det handler om Yngre Lægers DNA. Hvad skal vi være for en fagforening? Men også de mange andre perspektiver, man får på lægelivet ved at være med. Og så giver det et megagodt netværk«, lyder det fra Lillian Wedel Svendsen, der er reservelæge på ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus og stiller op til repræsentantskabet for anden gang.

»Det kan lyde som en lidt fortærsket sætning, at repræsentantskabet er Yngre Lægers øverste myndighed. Men det er det vitterlig. Det er ikke bare en glose, vi bruger. Det er her, man tager de store beslutninger om de store linjer. Det har overrasket mig, at der er så lille en barriere mellem at have en holdning til noget og så kunne ændre det. Det kan man i repræsentantskabet«, siger Tue Kruse Rasmussen, der er afdelingslæge med speciale i reumatologi ved Hospitalsenhed Midt og genopstiller for fjerde gang.

Få dukker op

Yngre Lægers repræsentantskab består af 84 erhvervsaktive medlemmer (valggruppe B) og otte medlemmer i valggruppe A, der består af repræsentanter fra hvert eksamenshold ved de fire universiteter. Hertil kommer et stort antal suppleanter, svarende til en tredjedel af det samlede antal. I valggruppe B vælges man for sin egen region og sidder i repræsentantskabet i to år ad gangen. Der er to årlige repræsentantskabsmøder, hvor man diskuterer politik og beslutter, hvad foreningen skal arbejde med i den kommende periode. Både repræsentanter og suppleanter deltager i møderne.

Det anbefales desuden, at man som repræsentant for sin region også deltager i møder i de regionale Yngre Lægeråd, som i Region Sjælland for eksempel afholdes cirka hver 6.-8. uge, men det varierer fra region til region.

Det er også forskelligt fra region til region, hvordan de regionale Yngre Lægerådsmøder forløber, men fælles for dem er, at de er et mødeforum, hvor man får at vide, hvad der rører på sig i regionen. Her får man en mere hands on-fornemmelse for, hvad der rører sig på de enkelte hospitaler og afdelinger i ens egen region, samt hvad der rører sig fagpolitisk på landsplan. Viden, man kan tage med sig ind i arbejdet i repræsentantskabet, for repræsentanter bliver altid inviteret til møderne.

Præcis det vil Lillian Wedel Svendsen gerne slå et særligt slag for. For der er simpelthen for få repræsentanter, der vælger at deltage i deres regions Yngre Lægeråd også.

»Jeg kunne godt tænke mig, at flere fra repræsentantskabet dukkede op til møderne i regionen. For hvordan kan man være repræsentant for sin region, hvis man ikke som minimum dukker op til i hvert fald halvdelen af regionens møder? Der, hvor man får at vide, hvad der foregår i regionen, og om der er nye aftaler. Der er helt sikkert for få, der kommer, og det er ærgerligt. Det vil jeg gerne opfordre nye og gamle repræsentanter til«, siger Lillian Wedel Svendsen, der desuden er regional FTR og forperson.

Alligevel understreger hun, at det sagtens kan lade sig gøre at kombinere sit arbejde og privatliv med arbejdet i repræsentantskabet. De to årlige møder giver arbejdsgiveren fri til og ellers godtgøres mødedeltagelsen af Yngre Læger.

De regionale Yngre Lægerådsmøder foregår om aftenen, det vil sige i fritiden, men både ved repræsentantskabsmøder og møder i Yngre Lægeråd er der typisk middag bagefter.

»Man får en god middag, man netværker med en masse kolleger fra andre specialer og sygehuse, og man kommer altid klogere hjem«, fortæller Lillian Wedel Svendsen.

Vigtige regionale input

Tue Kruse Rasmussen fremhæver det sociale aspekt som et stort trækplaster for, at han søger genvalg i repræsentantskabet.

»Det sociale er vigtigt i sig selv, men det er også et udtryk for, at vi er en velfungerende organisation. Vi kan være ret uenige i debatterne, men vi kan altid finde sammen bagefter – det er vigtigt«, siger han.

Det har også gjort indtryk på ham, hvor let det er som repræsentant at få indflydelse på rammerne for lægelivet. Som repræsentant kan man deltage i arbejdsgrupper og på den måde komme helt tæt på særlige fokusområder. Selv har han for eksempel deltaget i arbejdet med at opstille Yngre Lægers kravkatalog til en kommende overenskomst og har oplevet, hvor vigtigt det er, at kravkataloget er kvalificeret af netop repræsentanter fra de forskellige regioner.

»Det betyder enormt meget, at der kommer input ude fra regionerne til de krav, som tages med ind til overenskomstforhandlingerne«, siger han.

Men man kan også som repræsentant vælge at dykke ned i områder som trivsel og livsfasepolitik. Områder, hvor der fortsat skal gøres meget mere, vurderer Tue Kruse Rasmussen, fordi stadigt flere yngre læger har et ønske om at arbejde mindre/gå på deltid.

Også stillingsstrukturen for afdelingslæger har repræsentantskabet arbejdet med og gør det fortsat. Det lykkedes ikke ved OK21 at blive enige om en ændret stillingsstruktur, i stedet har man iværksat et projekt i alle fem regioner, som undersøger, hvordan man kan fremme afdelingslægernes faglige og opgavemæssige udvikling.

»Det er et spændende projekt og betyder, at vi allerede har opgraderet markant, hvad Yngre Læger gør for afdelingslægerne«, mener Tue Kruse Rasmussen.

Han nævner derudover fusionen med Overlægeforeningen, der gik i vasken, og kalder det »en af de mest ulykkelige ting, der er sket for Yngre Læger«.

»Så nu skal vi finde ud af, hvor vi skal placere os fremadrettet«, forklarer han om et af de indsatsområder, der venter nye og genvalgte medlemmer af repræsentantskabet.

Ret ligetil

Både Lillian Wedel Svendsen og Tue Kruse Rasmussen har samtidig en FTR-kasket på, som nok har skubbet dem i retning af arbejdet i repræsentantskabet, men før det var ingen af dem involveret i frivilligt arbejde – heller ikke fagforeningsarbejde. Så de kan nemt sætte sig ind i, hvad der får andre yngre læger til ikke at stille op til valg.

»Det er heller ikke noget, jeg har beskæftiget mig med før. Men nu brænder jeg for det og møder en masse ligesindede, der også gør«, siger Lillian Wedel Svendsen og fortæller, at der er mange andre i repræsentantskabet, der heller ikke har prøvet det før.

»Cirka halvdelen var helt nye det år, jeg var med første gang. Det kræver ikke særligt meget af én, men man får super meget ud af det«, lyder hendes opfordring.

Tue Kruse Rasmussen har også en anden pointe. Mange tænker måske, at man skal være en bestemt type person for at stille op og deltage og bidrage. Det skal man ikke. Der findes ikke kun én type, der »passer ind« i fagforeningsarbejde. Der er mange forskellige dyr på savannen, som han udtrykker det.

»Det er en vigtig pointe. Der er både typerne, der gør det, fordi de brænder for foreningen, for enkeltsager, for positionen, for karrieren, for den forskel, man kan gøre, eller bare for at lytte. Der er masser af grunde til at melde sig. Så det skal man bare gøre«, lyder hans opfordring.

Og så tilføjer han en lille stikpille:

»Der er også den pointe, at hvis du er utilfreds med noget eller ser et forbedringspotentiale, så kom og byd ind. Det er ret ligetil«.