»Vær nysgerrig på, om man kan gøre det på en anden måde«

Kan man gøre noget? Skal man? De to spørgsmål blev stillet på fælleskursus om overvægtige børn i almen praksis. Det første var nemt: Ja, man kan gøre noget. Det er langt sværere at svare på, om man skal. Professor i ernæring Jens Meldgaard Bruun gav deltagerne noget at tygge på.

»Skal vi behandle børn kirurgisk?«, spurgte han og fortalte, at det gør man faktisk i Sverige.

»Brynene er allerede trukket op i panden«, konstaterede han med et smil.

Faktum er, at det, man kan gøre for svært overvægtige voksne, også er muligt for børn. Nu er Wegovy godkendt til børn ned til 12 år i Danmark. Det er ikke tilladt at behandle børn med fedmekirurgi herhjemme. Men forskning viser faktisk, at både medicin og kirurgi er lige så effektivt hos børn/unge og bivirkningerne de samme, som hos voksne.

»Jeg er ikke ved at sælge kirurgi til jer«, understregede professoren, men:

»Man skal være nysgerrig på, om man kan gøre det her på en anden måde. For det med livsstilen er virkelig svært«, sagde han.

Alle størrelser vokser

Jens Meldgaard Bruun gennemgik biologien og genetikken bag overvægt og kaldte i den sammenhæng fedtvævet for: »Verden bedste og smukkeste organ.« Fordi fedtvævet – depoterne – fortæller hjernen, om kroppen har brug for det næste måltid eller ej. Fedtvævet bliver først et problem, hvis er så meget, at fedtet suser rundt i kroppen også og sætter sig i leveren, musklerne eller bugspytkirtlen. Så kan kroppen blive syg.

I Danmark er 3-4 procent af børn svært overvægtige. Vi ligger godt internationalt set. Men da udviklingen blandt voksne danskere går mod stigende vægt i alle bmi-kategorier, er fremtiden også bekymrende for børn.

Statistikker viser, at der er en social gradient i børns overvægt, men overvægten kan også skyldes forhold under graviditeten, inaktivitet, energitæt mad, dårlig søvn og ikke mindst genetik.

Ikke én kasse

Genetikken gjorde underviseren en del ud af. Møder man i almen praksis et barn under ti år, der vejer 100 kilo, kan der være noget monogenetisk på spil. De børn skal henvises til udredning på en børneafdeling, for der findes i dag muligheder for at hjælpe dem medicinsk.

Langt sværere er, hvad der skal gøres for børn, hvor årsagerne er livsstilsorienterede eller skyldes et sammensurium af dispositioner i generne. Han mindede om, at overvægt ikke er en sygdom, og at dødeligheden er den samme for normalvægtige som overvægtige op til bmi 35-36 og uden følgesygdomme. Her vinder man ikke leveår ved at komme ned i vægt.

»Så der er en hel gruppe, som vi skal behandle meget forskelligt. Vi kan ikke putte dem i én kasse. Heller ikke børn«, lød det fra Jens Meldgaard Bruun, men tilføjede, at selvom medicin, kirurgi og livsstilsinterventioner hjælper, bør det sidste komme alt andet.

Sig ikke »buttet«

Hvordan griber man overhovedet børns overvægt an i almen praksis? Er det farligt at veje børn? Hvordan taler man om vægt? Ny forskning viser, at rutinevejning og feedback til forældre kan have negative psykosociale konsekvenser for nogle børn. Underviserens egen forskning viser, at vægten hos børn hverken går op eller ned af at blive vejet, og at vægtscreening kan give kropsutilfredshed, men at feedback til forældre omvendt kan reducere problematiske spisemønstre hos børn. Der er altså både fordele og ulemper ved vejning af børn.

Men forskning viser også, at de ord, sundhedsfaglige bruger om vægt, gør en forskel. Et dansk studie blandt forældre viser, at man gerne må sige ’overvægt’ og ’usund vægt’, men ikke slang som ’buttet’ eller ’ekstra stor’. 

»Så det betyder noget, hvad vi siger«, påpegede underviseren.